Kender du det?

Har du nogensinde gået og tænkt over et eller andet fuldstændigt trivielt, og så hørt et par strofer af en sang gennem et vindue og øjeblikkeligt drømt dig tilbage til den aften hvor du mødte den specielle person?
Eller er du blevet ramt af en duft i et kort sekund og associeret den med duften af en person, og taget dig selv i lige at snuse ind en ekstra gang inden dit ansigt rammes af et smil?

Fascinerende men skræmmende

Det er fascinerende at vi mennesker kan leve et helt liv og kun huske en brøkdel af det. – I skrivende stund sidder jeg i Malta på ferie, men når jeg om en uge eller to tænker tilbage vil jeg ikke kunne huske størstedelen af de ting der er sket.
Selvfølgelig vil større oplevelser og indtryk hænge ved, men de små detaljer som var vigtige for at danne sig et helhedsindtryk vil gå tabt i hukommelsens virvar.

For at vise hvad jeg mener, så prøv denne lille test:
I går, hvad gjorde dig første gang glad den dag?
For én uge siden, netop i dag, hvad spiste du til frokost?
- Allerede her vil du nok opdage at du hurtigere kom frem til resultat af frokosten for en uge siden, end du gjorde med følelsen af glæden dagen før. Såfremt selvfølgelig, at glæden du har følt ikke har været noget ventet eller noget der prægede dig i lang tid efter.

Men hvorfor vælger vores hukommelse tilsyneladende uvigtige ting at huske, mens ting som glæde, sorg, kærlighed og andre følelser, let bliver associeret med hvor vi var, hvad vi lavede eller hvem vi var sammen med, i stedet for den egentlige følelse.

Måske vælger vi simpelthen at lade det være sådan for at simplificere vores liv?

Men netop dette er nok også grunden til at vi, som mennesker, konstant sætter os selv i situationer hvor vi bliver sårede. Fordi vi ganske enkelt ikke kan genkalde os en følelse, men i stedet tænker “Så længe jeg ikke gør det mens han/hun er der sker der jo intet ved det” og således skaber en fysisk forbindelse til en anden person eller et andet sted, i stedet for at fremkalde den følelse som vi selv har været udsat for i sin tid og kæde den sammen med nuet.

Dette indlæg blev udgivet i Danish. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Kender du det?

  1. Hold kæft man, hvor er du bare god!!
    Du får bare det bedste skrevet ned.
    JA, jeg kender godt den følelse, men jeg har aldrig taget mig tid til at gennemgå den, på den måde du gør det. Vi kender det jo et eller andet sted alle sammen :)

    Glæder mig over, at jeg igen om ikke så længe skal herind og lure hvad du har i ærmet.

    <3

  2. admin skriver:

    Mange tak – Det er altid rart med lidt ros! :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>